Forside » Aktivitet og bevægelse i arbejdstiden afhjælper smerter

Aktivitet og bevægelse i arbejdstiden afhjælper smerter

07-01-2015, Ronnie Rahbek, Officefit.dk

 

Forskere ved Syddansk Universitet har undersøgt effekten af motion i forhold til nakke- og skuldersmerter hos medarbejdere med ensformige arbejdsopgaver og statiske arbejdspositioner.

Fysiske forhold på arbejdspladsen som statisk muskelarbejde, ensformige arbejdsopgaver, samt trættende arbejdspositioner er relateret til nakke- og skuldersmerter. Regelmæssig fysisk aktivitet er en udfordring for mange mennesker. Faktisk er den mest udbredte begrundelse for ikke at lave fysisk aktivitet mangel på tid, og derfor kan en investering i sundhed med fokus på fysisk aktivitet i arbejdstiden sammen med kolleger nå de medarbejdere, som ikke er motiverede for fysisk aktivitet i fritiden.

I undersøgelse fra Syddansk Universitet er der taget udgangspunkt i to medicinalvirksomheder. I begge virksomheder har det daglige arbejde for laboratorie-medarbejdere bestået af ensidigt gentageende arbejde.

Arbejdet har krævet præcision i opgaverne, og har medført lange perioder i statiske arbejdspositioner. Undersøgelsen løb over en periode på 20 uger, hvor deltagerne fik lov til sammenlagt at bruge en time om ugen i arbejdstiden på træning. Det blev prioriteret højt, at trænings programmet skulle implementeres på en måde, som sikrede høj tilslutning, og som gjorde det muligt for arbejdspladsen, at fortsætte med træning efter undersøgelsens afslutning.

En instruktører introducerede træningsprogrammet, for medarbejderne i små grupper på ca. 5 til 15 personer. Efter intro perioden fik deltagerne lov til at træne individuelt, eller i selvorganiserede grupper. Træningsprogrammet bestod af 5 forskellige øvelser med håndvægte, 4 for nakke- og skuldermuskler og 1 for håndleds musklerne.

Medarbejderne i dette studie, var meget udsatte for kendte risikofaktorer i at udvikle muskel- og ledsmerter, da en stor del af de daglige aktiviteter lige præcis bestod af arbejde i statiske arbejdspositioner med bøjet nakke. På trods af de høje fysiske arbejdskrav viste undersøgelsen, at specifik styrketræning er effektiv i forhold til at sænke, det generelle niveau af nakkesmerter i denne jobkategori.

I undersøgelsen var der stor tilslutning hos de ansatte, hvilket kan forklares med, at trænings udstyret var få meter fra arbejdsstationen, samt at træningen kunne udføres, uden at skifte tøj og efterfølgende skulle i bad, hvilket gav mulighed for at træne, når det passede ind i de daglige arbejdsopgaver.

 

Dette blogindlæg er baseret på information fra artiklen: 

Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, 5320 Odense M, Denmark.

“Styrketræning på arbejdet hjælper smerter”, Medarbejdermotion, Dgi.dk

Vurder dette indlæg

Om OfficeFit

OfficeFit er din samarbejdspartner, som sikrer sundhed på arbejdspladser rundt om i Danmark. Vi vil ændre den Skandinaviske kontor kultur til det bedre, og synliggøre konsekvenserne af den stillesiddende adfærd. Vores team er specialister inden for bevægelse, nudging, motivation og meget mere.

Relaterede indlæg

Related Posts