Stillesiddende adfærd og fysisk (in)aktivitet - Hvad er forskellen?
Stillesiddende adfærd er en bred term, der anvendes om en særlig kategori af aktiviteter, som er karakteriseret ved at foregå i enten siddende eller liggende position hvor energiforbruget er minimalt.
Vidensråd for forebyggelse giver denne præcise definition: Stillesiddende adfærd kan defineres som den del af vores vågne tid, vi tilbringer i siddende eller liggende position, hvor hovedparten af kroppens muskulatur er i hvile.
Kroppens energiforbrug stiger ved graden af intensiteten af den fysiske aktivitet. De danske sundhedsmyndigheders rådgivning indeholder udelukkende anbefalinger for fysisk aktivitet ved moderat til hård intensitet. Dette skyldes, at en stor del af den forskningsbaserede baggrundsviden vedrørende fysisk aktivitet og sundhed viser, at regelmæssig moderat og hård fysisk aktivitet giver betydelige sundhedsgevinster, i form af reduceret dødelighed og sygelighed.
Nedenstående tabel giver en oversigt over energiforbruget ved stillesiddende aktiviteter i MET-værdi.
Anbefalingerne om fysisk aktivitet til voksne 18-64 år er:
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
- Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
- Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Som det fremgår tydeligt af anbefalingerne, er der ikke nogen anbefalinger for mængden af stillesiddende adfærd, generel bevægelse eller fysisk aktivitet ved lav intensitet.
I en rapport fra Motions- & Ernæringsrådet bliver fysisk inaktivitet defineret som: ”mindre end 2,5 timers fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen”
Altså er man ifølge rapporten fysisk inaktiv, hvis man dyrker mindre end 2,5 timers fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen, hvilket svarer til at man ikke følger anbefalingerne for fysisk aktivitet. Men det er enormt vigtigt at understrege, at man ikke kan betragte fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd som hinandens direkte modsætninger.
Det er således muligt at være fysisk inaktiv, men ikke have en stillesiddende adfærd, fordi man bevæger sig meget i løbet af dagen og er let fysisk aktiv ved lav intensitet. Modsat er det også muligt at have megen stillesiddende adfærd (f.eks. på kontoret/bag skærmen), men stadig følge anbefalingerne for fysisk aktivitet og dermed kan betegnes som fysisk aktiv – f.eks. ved at træne 3-4 gange om ugen.
Det kan godt virke forvirrende, men ved gennemgang af litteraturen anbefales det at være særlig opmærksom på ovennævnte forskel, når man vil undersøge risikofaktorer og gevinster af fysisk aktivitet, eller skaderne ved fysisk inaktivitet.
Stillesiddende adfærd er stadig et nyt forskningsområde
Stillesiddende adfærd er stadig et nyt forskningsområde, og man ved endnu ikke nok på området til at formulere specifikke og præcise anbefalinger for mængde. Man ved dog, at stillesiddende adfærd er direkte skadeligt, og er associeret med livsstilssygdomme og afkortning af levetid.
Forskningen har ligeledes vist, at der stadig er sammenhæng mellem stillesiddende tid og forøgelse af diverse negative risikomarkører – også selvom der justeres med moderat og hård fysisk aktivitet.
Med andre ord, rent sundhedsmæssigt er man ikke uden for risiko, selvom man følger anbefalingerne for fysisk aktivitet, hvis man samtidig er meget stillesiddende. Det ser dog anderledes positivt ud, hvis man både imødekommer anbefalingerne for fysisk aktivitet og samtidig formår at indarbejde let bevægelse i sin hverdag – ved at sørge for at reducere mængden af stillesiddende tid.
Alt dette får du, når du tegner en abonnementsaftale på vores Bevægelseskoncept:
Kilder:
- Overgaard K, Grøntved A, Nielsen K, Dahl-Petersen IK, Aadahl M. Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko. København: Vidensråd for Forebyggelse. 2015:1-96.
- Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018.
