Kom gladere gennem vinteren med bevægelse

Efteråret har for alvor fundet vej. Dagene bliver kortere, mere regnfulde – og for de fleste af os – også mere triste. Helt naturligt indbyder efteråret ikke i lige så stort omfang til aktivitet og bevægelse som sommerhalvåret gør, hvor du ofte lige tager en ekstra aftentur på cyklen og arbejder hårdt ude i haven hele eftermiddagen.

Når temperaturen falder, og de lyse timer bliver færre, trækker vi os hurtigere indenfor i sofaen, godt pakket under tæppet med stearinlys og varm kakao – sådan en rigtig omgang god dansk hygge, du ved. Men har du nogensinde tænkt på, hvad det egentlig gør ved din krop at gå i ”hi” for vinteren?

Undgå at gå i vinterhi med bevægelse

Trist mand med hue og halstørklæde

Efterårets og vinterens kolde og mørke dage øger tendensen til at blive både stresset og deprimeret. Også på arbejde går flere og flere af os i hi. Vi begynder at pakke os mere inde i os selv, har sværere ved at fokusere, fordi det stadig er mørkt udenfor, og vi får (endnu mere) lyst til at sætte os behageligt til rette i kontorstolen – og blive dér hele dagen.

Når du hver dag møder ind på arbejde og indtager den faste position på kontorstolen i dagens otte lange timer, er det ikke så underligt, at energien nærmest trækkes ud af dig. For hver time, der går, bliver overskuddet mindre og mindre, og du begynder at få (mere) ondt i muskler og led. Det går alt sammen ud over humøret, og du begynder hurtigt at opbygge større fedtdepoter. Derved starter den onde spiral.

 

Og når du derefter kommer hjem fra arbejde og smider dig på sofaen under et tæppe, fortsætter den onde spiral. Nok føles det hyggeligere end f.eks. at gå en tur i den bidende kulde, men faktisk gør det blot ondt værre.

 

Selvfølgelig betyder det ikke, at du ikke må bruge kontorstolen, når du er arbejde. Det handler blot om at begrænse tiden, du bruger i stolen – særligt i efterårs- og vinterperioden, hvor det er sværere at hanke op i sig selv og danne nye, gode vaner.

Hvorfor er det så vigtigt at bevæge sig?

Glad kvinde på arbejde, der strækker sig

Nye, gode vaner – det er netop dét, det handler om. Det at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen styrker både krop og sind. Det giver dig mere energi og overskud til andet, når du kommer hjem. Og det har vi alle ekstraordinært meget behov for, når efteråret og vinteren for alvor sparker ind.

Når du bevæger dig, øges produktionen af signalstofferne dopamin og serotonin samtidig med, at der udskilles endorfiner. Og hvad betyder det så, spørger du? Det betyder ganske enkelt, at der bliver produceret ægte og naturlig glæde, lykke og energi – alt sammen blot ved at bevæge sig. Og dette giver dig endnu bedre forudsætninger for at forebygge eventuel stress og depression, der banker på i efterårs- eller vinterperioden.

Sådan holder du motivationen oppe

Vi tror, at du er helt med på, hvor taknemmelig din krop og dit sind vil være for bevægelse i løbet af dagen. Du er med på alle de gode ting, det giver, men du får det (måske) bare ikke gjort. Og hvorfor er det nu lige? Det er her, alle de dårlige undskyldninger bringes i spil.

Det allerførste og vigtigste skridt er at finde ud af, hvilken form for bevægelse, der gør dig glad. Dét er uden tvivl den største forudsætning for, at bevægelse i løbet af din arbejdsdag skal blive, og vigtigt – forblive – en vane for dig.

Med OfficeFits Bevægelseskoncept bliver du hjulpet godt på vej:

Er du mest til fællesskab og et godt grin med kollegaerne? Så er OfficeFits aktive pauser helt sikkert noget for dig. Her har du mulighed for at lave et program inde i OfficeFit-appen med 3-4 øvelser. Saml dine kollegaer og lav det i fællesskab. Vi garanterer højt humør og god energi bagefter.

Foretrækker du i stedet at dyste mod dine kollegaer, bør du prøve udfordringerne i OfficeFit-appen. Her kan du f.eks. lave en konkurrence med dine kollegaer om hvem, der først går eller cykler Bornholm rundt. Du kan naturligvis også selv tage udfordringen op.

Er du god til at motivere dig selv og foretrækker at bevæge dig i dit eget tempo i løbet af arbejdsdagen, så lav blot dine egne mål. Cykel f.eks. 15-30 min. på kontorcyklen to gange om dagen og mærk hurtigt, hvordan din krop vil takke dig.

Har du spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, eller brug for hjælp til at øge motivationen? Tøv endelig ikke med at kontakte os på motivation@officefit.dk eller 70 40 49 37, så vi sammen kan sætte Danmark i bevægelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *