Ondt i ryggen? Sådan undgår du smerterne

Det er næsten blevet en folkesygdom, at have ondt i ryggen. Men i langt de fleste tilfælde er rygsmerterne heldigvis til at slippe af med uden et lægebesøg.

Flere og flere får ondt i ryggen. Faktisk har godt hver 3. dansker ondt i ryggen, i løbet af en 2 ugers periode. Nu tror du måske at det er arbejdsmanden, der foretager mange tunge løft til dagligt, som pryder toppen af statistikkerne. Men der en anden gruppe der tager førertrøjen, når det kommer til rygsmerter; nemlig kontorarbejderne.

Omkring 80-90 % af rygsmerterne kommer fra forskellige hold i ryggen, som du kan slippe for ved at lave nogen få styrkeøvelser

Derfor har du ondt i ryggen

En af de hyppigste årsager til at vi danskere får ondt i ryggen er, at vi har rigtig meget stillesiddende og statisk arbejde. Vi får ondt i ryggen fordi musklerne degenererer og fordi musklerne kan gå i dvale, hvis vi sidder eller ligger i den samme stilling for lang tid ad gangen. Desuden bliver musklerne også stive og mindre fleksible af stilstand.

De samme bevægelser

En anden grund til at vi får ondt i ryggen er, at vi laver de samme bevægelser, dag efter dag. Disse gentagne bevægelser gør, at nogle af musklerne bruges langt mere end andre. Dette betyder at kroppens muskler bliver trænet skævt, med ondt i ryggen til følge.

Du er anspændt

Hvis du føler dig presset på arbejdet. Det kan være ved at føle du skal skynde dig, fordi du måske er bagude med en opgave, ja så kan du også få ondt i ryggen. Når du er psykisk anspændt, spænder du nemlig også i din krop – og det er uanset om du laver fysisk hårdt arbejde, eller om du sidder foran en computer til dagligt.

En ond cirkel

Muskler der holdes spændte over en længere periode, fordi du er psykisk anspændt, bliver irriterede, ømme og du vil opleve at smerterne tiltager gradvist. Hvis du først har fokus på at du ikke kan noget pga. din ryg og herudover bliver anspændt, kan det hurtigt blive en ond cirkel for dig og din ryg.

Tænk positivt

Ryggen er ikke så skrøbelig som du går og tror, kroppen er nemlig fra naturens side konstrueret til at blive brugt. Når du naturligt bevæger dig, pumpes der meget mere blod rundt i kroppen og ilter dine muskler. Så tænk gerne positivt og lad være med at fokusere på smerten hvis du har lidt ondt – det gør det blot værre.

  • Du bør sørge for at sætte eller ligge dig i den stilling der gør mindst ondt.
  • Der er ingen grund til at fremprovokere smerten hvis du kan undgå det.

Sådan afhjælper du dine rygsmerter

Førhen blev folk sendt i seng og måtte ikke lave noget som helst, men det er præcis det modsatte af, hvad der virker. Du skal bevæge dig samt bruge din krop, så du får blod til dine muskler og led. Bevægelse er nøgleordet. Det kræver nemlig ikke særlig meget. Ved hjælp af en lille indsats kan du gøre en stor forskel, og det handler i bund og grund om at inkorporere nogle gode rutiner i din arbejdsdag.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen?

Det er svært at finde ud af hvad der præcis er årsagen til at du har ondt i ryggen. Det kan være at du har fået en smule ondt i ventre side af ryggen eller ondt i højre side af ryggen, hvilket ikke nødvendigvis alarmerende. Hvis du pludselig har akutte og svære smerter i flanken, kan det blandt andet være tegn på nyresten, nyrebækkenbetændelse eller fx blindtarmsbetændelse – her bør du naturligvis søge lægehjælp.

Hold i ryggen

I 9 ud af 10 tilfælde kan man slet ikke fastslå hvad årsagen er. Ryggen er yderst kompliceret og er forbundet med rigtig mange enkelte områder i vores krop, så selv med grundige undersøgelser og scanninger, kan det være svært at udpege hvad der ligger til grund for netop dine rygsmerter.

Det at du har ondt i ryggen er sjældent noget alvorligt. Omkring 80-90 % af rygsmerterne kommer fra forskellige hold i ryggen, som du kan slippe for med lidt simpel træning. Ca. 10% skyldes diskusprolaps eller snæver nerverodskanal.

Vi tror på, at tilfredse kunder er en god forretning, og derfor er der ingen binding i opstartsperioden.

Bevægelse og arbejde? Slå 2 fluer med 1 smæk

Hvorfor ikke begge? For at slippe for ondt i ryggen skal du som sagt helst bevæge dig. Dette behøves ikke kun at være i fritiden, kontoret er også en mulighed. Du har muligheden for skifte din kedelige kontorstol ud med en kontorcykel. Det kan også være du foretrækker at stå op. Så har du muligheden for at gå stille og roligt på et gåbånd til kontoret. På denne måde får du motion, styrker din ryg og dine muskler samt arbejder på samme tid.

 

Der findes mange redskaber, der kan hjælpe dig i gang med en sundere og stærkere hverdag. Disse er gode at have på kontoret så du altid har muligheden for at lave nogle øvelser. Ting så simpelt som en aflastningsmåtte, et vippebræt eller en elastik kan gøre meget mere end du tror.

Derfor er øvelser på jobbet en god forretning

Det er gået op for virksomhederne, at der er mange penge at spare ved implementering af motion i arbejdsdagen. Medarbejderne bliver nemlig stærkere af mere bevægelse på arbejdet, og har deraf mindre sygedage. 5-10 minutters daglig motion sparer dermed virksomheden mange sygepenge på den lange bane og giver endvidere højere produktivitet i det daglige.

Forebyg dine rygproblemer

Det kan godt give rygsmerter hvis du sidder alt for foroverbøjet og kigger ned på en skærm eller modsat, hvis du skal lægge hovedet tilbage for at se op på computerskærmen. Du skal helst sidde i en position, der er naturlig for kropsholdingen og for nakken, ellers kan du udover ryg og lænd, også komme til at opleve nakkesmerter.

Lav dagligt rygøvelser

Det er en rigtig god ide at få implementeret nogle små rygøvelser, som du kan lave på daglig basis. Faktisk behøver det ikke at være mere end 5 til 10 minutter. Bare du lige får brugt musklerne på en anden måde end de bruges på, når du dagligt arbejder siddende eller stående.

 

Rygøvelserne skal ikke nødvendigvis ikke være omfattende eller sveddryppende. Det skal bare være nogle simple øvelser, som du kan overskue at lave. Husk dertil at variere disse øvelser, så kroppen får endnu flere forskellige bevægelser ind i dagligdagen.

Træn hele kroppen, ikke kun ryggen

Det er meget vigtigt at du ikke udelukkende træner ryggen. Sørg for også at få brugt de andre muskler, ellers risikerer du at der bliver for stor difference mellem din rygs styrke og resten af kroppen. Har du trænet ryggen meget i forhold til andre dele af kroppen, kan du opleve at få ondt i ryggen. Skulle ryggen blive stærkere end ben eller arme, så kompenserer den nemlig for det pres arme og ben ikke kan klare, og kan deraf blive overbelastet.

Alt dette får du, når du tegner en abonnementsaftale på vores Bevægelseskoncept:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *