Forstå hjernen – og tag små skridt
Et spørgsmål vores sundhedsrådgivere ofte får stillet, når de møder nye mennesker er:
Er det muligt at koncentrere sig samtidig med, at man går?
Svaret er JA, det er det. Prøv at tænke tilbage til, da du skulle lære at køre bil. I starten var du usikker og skulle lige lære, hvordan det fungerer med kobling, bremser og speeder. Generelt kører man langsommere end den øvrige trafik, når man er ved at lære at køre bil.
I dag sætter du dig bare ind i bilen, skænker det ikke en tanke, når du starter, bakker ud ad din indkørsel, kører frem til første lyskryds, mens du orienterer dig i spejlene og kigger dig over højre skulder for eventuelle cyklister. Du gør det bare.Hvordan kan det være? Jo, vores hjerne behandler informationer på to forskellige måder.
System 1 er den del af hjernen, hvor vi tænker hurtigt, intuitivt og er følelsesdrevet.
System 2 er langsom, rationel og logisk tænkende.
Ofte tænker vi slet ikke over, hvornår vi bruger system 1 og system 2. Dagligt træffer vi beslutninger, hvor vi bare bruger vores intuition. Det er system 2 – den langsomme, rationelle og logisk tænkende del af hjernen du bruger når du skal lære at køre bil. Og system 1 – den hurtige, intuative og følelsesdrevne del af hjernen du bruger, når noget er en vane.
Fra en god idé til en indgroet vane
Det er samme udvikling, du vil opleve, når du skal gå og arbejde på samme tid. I starten er det uvant og kan føles underligt at gå på et gåbånd, samtidig med at du arbejder. Men lige så snart du har indført en daglig rutine, hvor gåbåndet indgår, vil det at gå blive en vane, som alle andre vaner, og du vil slet ikke tænke over, at du gør det. Du gør det bare.
Når du formulerer langsigtede mål inden for sundhed og trivsel, er det derfor også vigtigt, at du gør det håndgribeligt for dine kollegaer og medarbejdere. Hvis vejen til målet ikke er beskrevet konkret, bliver det svært for modtageren at ændre sit handlingsmønster. På den måde undgår du også, at I laver urealistiske mål og lægger store planer, som slet ikke kan realiseres.
Daniel Kahneman, berømt psykolog og vinder af nobelprisen i økonomi i 2002, referer til dette fænomen som ”overconfidence”. Vi har en tendens til at spænde ben for os selv – og andre, når vi overvurderer os selv. Det er derfor vores nytårsforsæt om en sundere livsstil med mere motion og sund mad, ikke altid bliver til noget.
“I dag foreligger der sikker viden om, at fysisk aktivitet har en forebyggende effekt på hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft.”
Kilde: Folder: Fysisk aktivitet – Sundhedsstyrelsen
Alligevel oplever vi, at mange kontormiljøer i dag er indrettet efter, at vi skal sidde stille. Vi ved, at det er svært at bryde vaner og ændre kulturen i en organisation, hvor normen er, at man sidder ned på en stol, når man arbejder. Men vi tror på, at vi kan ændre denne norm, og vi vil opleve, at motion og bevægelse i arbejdstiden bliver en naturlig del af arbejdslivet og virksomheders sundsstrategi i en nær fremtid.
