Den stillesiddende adfærd har taget over

10-09-2017, Ronnie Rahbek, Officefit.dk Vi sidder alt for meget ned - har du talt, hvor mange timer du sidder ned i løbet af din dag? I bilen på vej til og fra arbejde, på kontoret, skærmtiden foran fjernsynet, telefonen eller tabletten. Sammenlagt bliver det til mange stillesiddende timer, hvor vi ikke er i bevægelse.

Jo flere timer du sidder ned i løbet af din dag, jo større risiko er der for at lave permanent skade på din krop, også selv om du løber en tur efter arbejde eller tager i fitness. Risikoen for f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og skader på muskler og led, stiger markant.

 

Gennemsnitligt er vi stillesiddende 11 timer i døgnet, vi sover ca. 8 timer og af døgnets 24 timer, er vi aktive 5 timer. * se graf.

 

Hvad kan vi gøre på arbejde:

  1. Gør det nemmere at stå op på kontoret end at sidde ned.
  2. Indret kontoret, så den indbyder til, at man ikke sætter sig. Sørge for, at skraldespanden står ude på gangen i stedet for ved siden af skrivebordet. Indret kontoret så der er gå-ruter til og fra printeren.
  3. Få ledelsen med. Studier viser, at ledelsens opbakning hjælper, hvis man skal lave varige ændringer på arbejdspladsen.
  4. Udnævn en ”sundhedsambassadør”, der skal sørge for at få mere bevægelse ind på arbejdspladsen.
  5. Lav hvis muligt ”walk-and-talk” møder (gående møder), hvilket også øger produktiviteten så i får mere ud af jeres møder
  6. Vær opmærksom på, at der er noget for alle i virksomheden, så det ikke kun er dem, der i forvejen er meget aktive, der får glæde af tiltagende. Gåture er f.eks. også god bevægelse, og her kan de fleste være med.
  7. Vær aktiv, når du skal til og fra arbejde. En frisk cykeltur, eller gåtur er godt for helbredet.

 

Dette blogindlæg er baseret på information fra artiklen: 

https://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-forskning-du-doer-af-sidde-meget-ned

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/34_2016.aspx

http://aktivtraening.dk/sund-livsstil/sundhed-og-motion/saa-farligt-er-det-at-sidde-ned