
Vaner er som elastikker – og de har snoet dig fast til kontorstolen
Vi ved det godt.
Vi burde rejse os op lidt oftere. Strække benene. Lave noget, der ligner bevægelse – bare en lille smule. Og alligevel ender vi med at sidde fast foran skærmen, med nakkesmerter, kolde fødder og den der klassiske “hvor blev tiden af?”-fornemmelse.
Velkommen til hverdagen.
Men hvorfor er det så svært at gøre noget andet?
Vaner – eller bare autopiloten der fik overtaget?
En vane er ikke bare en dårlig undskyldning. Forestil dig vaner som elastikker i hjernen. Hver gang du prøver noget nyt – som at stille dig op eller tage en pause – strammer de.
Ikke fordi de vil dig noget ondt. De vil bare… det, du plejer.
Det er trygt og effektivt (på den korte bane). Men det er også ret begrænsende.
Hvad ER en vane – egentlig?
En handling udenom vores bevidsthed – autopilot. Noget, der sidder i kroppen som default-indstilling.
Vaner er:
- Noget vi har lært og gentaget mange gange og derfor handlinger vi er vant til.
- Noget der sidder i kroppen, tankerne og vores ord.
- Noget der giver os følelse af kontrol – og derfor er svært at slippe.
Vaner er ikke din fjende – men de er heller ikke altid din ven.
Vaner er ligesom gummi … Og gummi kan strækkes. Formes. Smides ud, hvis det skal være.

Så hvorfor gør vi det ikke bare?
Her er den ærlige version:
- Det er nemmere ikke at gøre noget.
- Vi tvivler lidt på, at det nytter.
- Tiden løber – og vi løber ikke med.
- Vi tror, det handler om viljestyrke (spoiler: det gør det ikke).
- Vi har bare ikke besluttet os endnu.
Kender du den lille stemme? “Jeg burde…”
Jeps. Den sidder der og puffer til dig, når du for 7. gang i dag rækker ud efter kaffekoppen for at holde dig vågen. Men hvad nu hvis bevægelse var ligeså naturligt som at hente kaffe?
Hvordan kommer vi så i gang – uden at gøre det til et kæmpe projekt?
Vi har arbejdet med massevis af arbejdspladser – og ét mønster går igen: Det skal være simpelt. Menneskeligt. Og realistisk.
Men det der virker, er faktisk ret simpelt:
- Start småt. 30 minutters bevægelse i løbet af dagen batter mere end 0 minutter.
- Gør det sjovt. Processen skal være målet – ikke bare resultatet.
- Skab fællesskab. Vaner ændres bedst i flok – et fællesskab om forandring.
- Ledelsen skal gå forrest. Kultur skabes oppefra.
- Gør det let at vælge rigtigt. Tilgængeligt udstyr. Frie valg. Tryg opbakning.

6 grunde til at bevæge dig på jobbet (som ikke handler om dårlig samvittighed)
- Du får mere energi – og ja, det smitter. Mere energi bidrager også til gladere kollegaer og kan give færre sygedage
- Smerter i nakke, ryg og skuldre reduceres, når du nedbringer den inaktive og stillesiddende adfærd
- Din risikoen for livsstilssygdomme daler, når du bevæger dig mere
- Fællesskabet blandt dig og dine kollegaer styrkes og samarbejdet kan blive lettere
- Mere bevægelse og variation i løbet af arbejdsdagen hjælper til at du bliver mere kreativ og løsningsorienteret
- Produktiviteten stiger – og ja, det kan mærkes på bundlinjen
Det er ikke raketvidenskab, bare sund fornuft. Bevægelse og variation virker – og det er god forretning for alle.
Er du klar til at gøre noget ved det?
Hvis du stadig læser med – så ved du det godt: Der er noget her, der skal ændres. Det kræver ikke, at I løber maraton i frokostpausen. Bare små justeringer. Nye vaner. Bevægelse.
Vil du have hjælp til at få det til at ske? Vi hjælper virksomheder med at få bevægelse ind i hverdagen – på en måde, der rent faktisk holder.