De 4 bud: Sådan får du bevægelse og variation på arbejde
Vi hører det ofte, og for nogle af os er det måske endda gået hen og er blevet en kliché: Vi skal have mere variation og bevægelse ind på arbejdspladsen. Ikke desto mindre er det en kliché, som du – og alle andre for den sags skyld – bør holde fast i, og ikke mindst gøre brug af i hverdagen. I dette indlæg giver vi dig 4 bud på, hvordan du får mere bevægelse og variation ind i din arbejdsdag.
Ligesom de fleste ved du godt, hvorfor du bør bevæge dig mere og variere dine arbejdsstillinger i løbet af arbejdsdagen. Og måske giver det endda god mening for dig. Spørgsmålet er dog nærmere, hvordan du så får mere variation og bevægelse ind på din arbejdsplads. Desværre er det ikke bare noget, der sker fra den ene dag til den anden. Slet ikke, faktisk. Og selv om du virkelig håber på det, så sker det altså heller ikke bare af sig selv.
Det første, du bør spørge dig selv om er, hvordan kulturen og normen er på din arbejdsplads, som det ser ud lige nu. Hvordan ser en normal arbejdsdag ud for dig – og måske endda også for dine kollegaer?
Når hverdagen bare kører derudad, og arbejdsopgaverne langsomt hober sig op, kan det være svært ikke at begrave sig med hovedet dybt nede i skærmen. Og når klokken slår 15:00 opdager du, at du har siddet i kontorstolen bøjet over skærmen de sidste 7 timer – og dermed har glemt at tage de fornødne aktive pauser, som din krop så ivrigt hungrer efter. Måske du herefter begynder at tænke ”åh nej, jeg skal også lige huske at bevæge mig lidt” (nu med kun 1 time tilbage af arbejdsdagen). Og selvfølgelig er det bedre end ingenting. Det er bare ikke nok. Faktisk langt fra nok.
Virker ovenstående bekendt, så er det altså med at skrue bissen på over for dig selv med det samme.
Nøglen til at få mere bevægelse og variation ind i din arbejdsdag ligger i disse 3 spørgsmål: Hvor starter du? Hvornår starter du? Og hvordan starter du helt præcist?
Her kommer vores 4 geniale og meget simple bud på dette:
1) Find dit ”moment of power”
Start med at finde et godt tidspunkt for, hvornår det er bedst at implementere den nye aktive kultur på din arbejdsplads. Det gode tidspunkt kaldes også ”The moment of power”, da det rette tidspunkt er altafgørende for, hvorvidt den nye forandring bliver en succes eller ej. Bestemt dig derfor både for et godt tidspunkt på året, på ugen og på dagen.
2) Sørg for at give det plads
Sørg for, at det nye tiltag om en aktiv kultur på arbejdspladsen ikke blot bliver ét mere oveni de mange. Dermed sagt, så sørg for at give det plads. Tag i fællesskab stilling til, hvad I kan ”sortere fra” af arbejdsopgaver, så I har tid, energi og plads i kalenderen til at påbegynde den nye aktive kultur.
3) Går du forrest – eller hvem gør?
Al begyndelse er svær. Derfor er det nødvendigt, at der er nogle, der tør gå forrest i forsøget på at skabe den nye aktive kultur. Lad os kalde dem firstmovers, eller sundhedsambassadører, som vi kalder det hos OfficeFit. Det er dem, der sørger for at hæve bordet og stå op i løbet af dagen. Det er dem, der starter de aktive pauser eller dem, der fører kontorcyklen videre til kollegaen, når de selv har taget en tur på den. Med andre ord er det altså dem, der viser vejen, går forrest og får de andre med på vognen.
4) Det skal være nemt og enkelt
Sørg for at gøre det så nemt (men klogt og gennemtænkt) som overhovedet muligt. En nem løsning er, at vi hos OfficeFit laver alt materialet til din arbejdsplads hver måned, så du og dine kollegaer kun skal koncentrere jer om at bruge det i hverdagen. I behøver altså ikke at have uddannede sundhedsfolk til at bruge tid på at lave en masse øvelser og planer til jer – I får nemlig det hele serveret af os gennem Bevægelseskonceptet!
Det var blot 4 hurtige men vigtige bud på, hvordan du kommer godt i gang med variation og bevægelse på din arbejdsplads, og hvordan du i samarbejde med dine kollegaer rent faktisk kan ændre den nuværende stillesiddende kultur til en kultur i bevægelse.