7 dårlige undskyldninger for ikke at bevæge sig på arbejde (og hvorfor de ikke holder!)

Vi har alle været der – vi ved godt, at vi burde bevæge os mere på arbejdet, men alligevel finder vi på undskyldninger for at forblive siddende. Problemet er, at en stillesiddende arbejdsdag øger risikoen for livsstilssygdomme, muskelsmerter og lavere produktivitet.

Men hvad holder os egentlig tilbage? Her afliver vi syv almindelige undskyldninger for ikke at bevæge sig på arbejdet.

Manglende bevægelse på arbejdspladsen er ikke kun et sundhedsproblem – det er også en økonomisk byrde. 53 % af PFA’s kunder har smerter i bevægeapparatet og det vurderes, at ryg- og nakkesmerter alene koster samfundet 39 milliarder kroner årligt i tabt produktivitet.

På individniveau er konsekvenserne lige så tydelige. Ifølge American Medical Association mister en medarbejder med rygsmerter i gennemsnit 262 arbejdstimer årligt. Når dette sammenholdes med OECD’s produktivitetsdata, hvor en dansk medarbejder i gennemsnit bidrager med 455 kroner i timen, svarer det til et tab på 119.220 kroner pr. medarbejder pr. år – alene som følge af rygsmerter.

Det betyder, at investering i mere bevægelse på arbejdspladsen ikke kun handler om trivsel – det er en økonomisk nødvendighed. 

Men hvad holder os egentlig tilbage? Her afliver vi syv af de mest almindelige undskyldninger for ikke at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen.

1) "Jeg sidder sjældent ned"

Selvom du måske føler, at du ikke sidder meget, viser forskning, at en stor del af vores dag er designet til stillesiddende adfærd. Vi sidder i bilen, i toget, til møder, ved frokostbordet og om aftenen foran skærmen.

Vidste du, at kontoransatte i gennemsnit sidder ned i 11 timer om dagen? Det betyder, at de fleste af os ubevidst ophober mange stillesiddende timer dagligt.

Løsningen? Variér din arbejdsstilling og erstat typisk stillesiddende arbejde, med mere bevægelse ved f.eks. stå op, når du taler i telefon, brug et hæve-sænke-bord aktivt og gå over til din kollega i stedet for at sende en mail.

2) "Jeg går eller løber med hunden efter arbejde"

Det er godt at være aktiv i fritiden, men kroppen har brug for jævnlig aktivering af musklerne for at holde blodcirkulationen i gang og sikre optimal ilttilførsel til hjernen.

Ifølge NFA’s forskning kan selv to minutters bevægelse flere gange om dagen reducere smerter og forbedre produktiviteten. Det handler altså ikke kun om mængden af motion, men også om fordelingen af bevægelse i løbet af dagen.

Derfor er det en rigtig god idé, at indføre små aktive pauser i løbet af din arbejdsdag.

Det er godt at være aktiv i fritiden, men kroppen har brug for jævnlig aktivering af musklerne for at holde blodcirkulationen i gang og sikre optimal ilttilførsel til hjernen.

3) "At stå op i 10 minutter gør ingen forskel"

Det er en udbredt misforståelse, at kortvarig bevægelse ikke gør en forskel. Små ændringer i hverdagen kan have stor effekt på både sundhed og arbejdsevne.

Det er bedre at stå op flere gange i løbet af dagen i kortere perioder fremfor at samle det hele i én lang session. Når du står op, aktiveres dine muskler, din blodcirkulation forbedres og din energi øges.

Du kan prøve at dele variationen op i intervaller af 6 x 10 minutter i stedet for at stå, gå eller cykle en hel time ad gangen.

4) "Jeg kan ikke koncentrere mig, hvis jeg skal stå/gå/cykle, mens jeg arbejder"

Vi er vokset op med et samfund der er indrettet til, at vi skal sidde stille – lige fra skolebænken til kontorstolen. Derfor kræver det også tilvænning at gøre bevægelse til en vane.

For langt de fleste mennesker er dét at gå, stå eller cykle en motorik, som er så velkendt for kroppen, at det næsten ikke kræver noget koncentration. Tværtimod viser forskning, at let bevægelse faktisk kan øge koncentration, hukommelse og kreativitet.

Start småt! Prøv et “walk & talk”-møde eller stå op i kortere perioder ad gangen. De fleste vænner sig hurtigt til det – og oplever endda forbedret fokus.

5) "Jeg glemmer det, når jeg har travlt"

Når vi har travlt, tænker vi ofte, at vi ikke har tid til pauser. Men pauser gør os faktisk mere effektive.

Glemmer du det, når du har travlt? Så kan en smart løsning som GetUpp Assist hjælpe dig. Den nudger dig til at komme op at stå – og den hjælper dig oven i købet med at huske på din korrekte siddende- og stående indstilling.

Variation er nøglen – den bedste stilling er den næste stilling!

6) "Jeg har ikke tid til at holde pauser"

Ingen kan yde maksimalt uden pauser. Mental udmattelse opbygges ligesom fysisk træthed, og uden små afbræk daler både koncentrationen, humøret og energien. En aktiv pause giver dig fornyet energi og hjælper din krop med at undgå spændinger – og du vil faktisk arbejde mere effektivt bagefter!

Et studie fra Paris Brain Institute viser, at hjernen har brug for korte pauser for at genoprette sit fokus og reducere stress.

Prioritér korte, aktive pauser! Stræk ud, gå en kort tur eller lav småøvelser med en elastik – det kræver minimalt, men gør en stor forskel.

7) "Et bevægelseskoncept fra OfficeFit betyder, at vi skal træne"

Forkert! Det er en udbredt misforståelse, at mere bevægelse på arbejdet betyder, at man skal dyrke decideret træning.

OfficeFit handler ikke om at lave kontoret om til et fitnesscenter. Det handler om små, enkle bevægelser og variationer i løbet af dagen, som kan gøres uden at skifte tøj eller sætte ekstra tid af.

Sitting is the new smoking, og den bedste løsning er at bryde stillesiddende rutiner med små, men effektive ændringer.

Drop undskyldningerne – start småt, og mærk forskellen!

Bevægelse og variation på arbejdspladsen er ikke en ekstra opgave – det er en nødvendighed for din sundhed, trivsel og produktivitet. NFA’s forskning viser, at blot få minutters bevægelse om dagen kan mindske smerter, forbedre koncentrationen og reducere langtidssygefravær. Så hvad venter du på?

Det kræver ikke meget at komme i gang – men det kan gøre en verden til forskel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *