Forside » Styrk din handlekraft og drop undskyldningerne
ondt i ryggen øvelser

Hjælp til selvhjælp – Styrk din handlekraft og drop undskyldningerne

 

Kender du sætningen “jeg har så travlt, at jeg glemmer at hæve mit bord og stå op“. Vi kender det alle sammen, og vi bruger disse forklaringer og undskyldninger for os selv hele tiden. 

Vi mennesker er evolutionært skabt med en hjerne der hele tiden vil løse udfordringer, for at opnå tilfredsstillelse eller hvile.

Dette kan i vores daglige liv komme til udtryk ved, at når noget bliver svært at overskue eller efterleve, så søger vi en forklaring eller undskyldning for, hvorfor dette ikke lykkedes, for at tilfredsstille os selv. 

I dette blogindlæg ønsker vi at skabe bevidsthed om de udfordringer der opstår i det daglige og de undskyldninger vi ofte skaber for legalisere, at vi ikke opnår det vi har sat os for – vi bruger ikke vores handlekraft.

 

Mere fokus på sundhed

Der er mere og mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen. Nogle virksomheder har udviklet sundhedsstrategier hvor sundhed og trivsel er en del af mål og værdier.

Men selvom vi gerne vil efterleve disse mål og værdier om sundhed, så formår vi ikke at komme i gang. Hvordan vi rent praktisk får sundhed ind i vores arbejdsdag, samt hvordan vi passer på os selv og vores krop er for mange slet ikke prioriteret eller i fokus i vores travle arbejdsdag.

F.eks. oplever vi dagligt udfordringer der gør at vi ikke lige får rejst os fra stolen. Disse udfordringer kunne løses via aktive handlinger og beslutninger, men ofte så bruger vi vores hjerne og en masse intellektuel energi på at opfinde undskyldninger for, hvorfor man ikke fik rejst sig.

 

Hvordan kommer jeg i gang med at opnå det jeg sætter mig for?

Ifølge Bernard Roth, professor og udvikler af design tænkning (Design Thinking), kan du hjælpe dig selv med at skabe meningsfulde forandringer i dit liv. Ved at aktivt at tænke handlinger ind som et system for at forandre det ønskede, og derved undgå at ende med en undskyldning.

Design tænkning indeholder 5 steps:

  1.    Empathize: Find ud af hvad problemet er, og hvorfor det er vigtigt for dig.
  2.    Define: Hvilke konkrete udfordringer og spørgsmål vil du gerne løse og svare for dig selv?
  3.    Ideate: Find på løsninger i form af handlinger
  4.    Prototype: Design en række af handlinger, som kan bruges når udfordringen opstår
  5.    Test: Prøv det af og evaluer

 

Hvorfor laver vi undskyldninger for os selv?

Vi er gået fra at være mennesker der måtte arbejde og aktivt handle for at få noget gjort til uddannet videns baseret mennesker, som med deres viden vil finde en løsning på problemet. Hvis vi skulle have flyttet en bunke jord fra et sted til et andet, tog vi skovlen ned i jorden og brugte vores krop til at flytte jorden.

I dag er denne udfordring analyseret og løst ved at bruge viden om maskinkraft, arbejdsgange og effektivisering. Evolutionært har vi udviklet vores hjerne til at bruge vores viden og erfaringer til problemløsning, frem for rent faktisk at lave en aktiv handling.

Ved brug af undskyldninger forhandler vi med os selv, for at opnå en accept af, at vi ikke får efterlevet det vi havde sat os for, så vi alligevel opnår tilfredsstillelse og hvile. 

Den virkelige årsag til, at vi ikke konfrontere problemet er, at vi ganske enkelt ikke prioriterer det.

 

Referencer:

The Achievement Habit, Bernhard Roth

https://www.businessinsider.com/stanford-professor-design-thinking-achieve-your-goals-2016-2?r=US&IR=T

 

 

Om OfficeFit

OfficeFit er din samarbejdspartner, som sikrer sundhed på arbejdspladser rundt om i Danmark.

Vi vil ændre den Skandinaviske kontorkultur til det bedre, og synliggøre konsekvenserne af den stillesiddende adfærd.

Vores team er specialister inden for bevægelse, nudging, motivation og meget mere.