Forside » Skolen er et oplagt sted at bevæge sig

Skolen er et oplagt sted at bevæge sig

26-04-2016, Christina Fjerritslev, Officefit.dk

 

Fysisk aktivitet er en afgørende del af hverdagen for alle men især for børn. Det er derfor en god start, at folkeskolereformen lægger op til 45 minutters bevægelse og motion.

Det er bevist, at fysisk aktivitet gavner både sundhedstilstanden, trivslen og indlæringen hos børn og unge. For eksempel kan det gøres ved at integrere og understøtte muligheden for aktivitet og bevægelse imens eleverne modtager undervisning.

En del tværsnitsstudier viser, at børn i bedre kondition har en bedre score i standardiserede tests sammenlignet med børn i dårlig kondition. Faktisk er det sådan, at børn i dag er mindre aktive i fritiden end for år tilbage. Med en indsats i skolen er det derfor muligt at nå de børn, som af forskellige årsager ikke får tilbudt idræt og sport i fritiden.

En ”first-mover” på området er Gl. Hasseris Skole i Aalborg. Som den første folkeskole i Danmark har Gl. Hasseris valgt at fokusere på aktiv indlæring, og har indført gåbånd i nogle af undervisningstimerne. Ind til videre er der kun tale om et lokale med gåbånd, så klasserne må skiftes til at bruge det, men skolen føler, det er en god måde at imødekomme kravet fra den nye skolereform.

 

Aktiv indlæring er ikke kun forbeholdt folkeskolen

 

På Erhvervsakademi Midtvest Herning har ledelsen også tænkt motion ind i undervisningen, og har af den grund implementeret både gåbånd og cykler i undervisningslokalet. Navnet på projektet er Classroom Fit, og er udarbejdet i samarbejde med OfficeFit. Der er to ideer, som ligger grund for projektet.

  1. At få mere motion ind i undervisningen
  2. At gøre overgangen til livet som studerende lettere for dem, som været på arbejdsmarkedet i flere år

OfficeFit håber, at Classroom Fit kan være med til at ændre på tilgangen til undervisning i de danske skoler og institutioner, så bevægelse og aktivitet bliver en fast del af skoleskemaet.

Vurder dette indlæg

Om OfficeFit

OfficeFit er din samarbejdspartner, som sikrer sundhed på arbejdspladser rundt om i Danmark. Vi vil ændre den Skandinaviske kontor kultur til det bedre, og synliggøre konsekvenserne af den stillesiddende adfærd. Vores team er specialister inden for bevægelse, nudging, motivation og meget mere.

Relaterede indlæg

Related Posts