Alt med måde!

23-01-2017, Ronnie Rahbek, Officefit.dk Anbefalinger til at forebygge diverse livsstilsygdomme er der rigtig mange af ”Skynd dig ud,” ”løb mindst 1 time hver dag” ”gå mindst 3 timer om dagen” og sætninger som ”Sæt dig aldrig i sofaen for den tager livet af dig” er med til at skabe dårlig samvittighed hos mange.

Ro på!

 

Bevægelse og motion er vigtigt, men det skal ikke gå hen og blive en besættelse, og det skal netop være i den rigtige mængde og den rigtige form, ellers får det en negativ effekt. 30 minutters aktivitet er anbefalet og endda gerne mere. Det kommer naturligvis også an på aktivitetsniveauet og forbrændingsform. Hvis det er hård fysisk aktivitet skal vi huske at lade kroppen komme sig igen.

 

Mange forbinder det at være aktiv med høj puls og sved på panden, men det behøver det nødvendigvis ikke at være. At være aktiv er når vi kommer over en vis forbrænding og muskel aktivitet i kroppen. Det behøver ikke være hård cardio træning hver dag men derimod stille og rolig gang, en cykeltur eller at stå op ved sit skrivebord er nok. Ved denne form for aktivitet forbrænder vi stadigvæk. Muskler, skelet, sener og led er aktive og det kan kroppen bedre holde til over længere tid, og har rigtig godt af dette.

 

Når det bliver for meget, såååå!

 

Kroppen skal stimuleres, men hvis den bliver overstimuleret bliver kroppen stresset, og når ikke at restituere, og vil derfor give skader i f.eks. muskler og led. Når musklerne bliver hårdt belastet river vi muskelfibre over og derefter skal musklerne have tid til at danne nye muskelfibre, der til gengæld også bliver stærkere, hvis de får tiden til det, hvis ikke så kommer skaderne. Andre ubehagelige følger af for meget hård motion er uro i kroppen og kramper i muskler. Vores råd herfra, husk pausedage og den rigtige aktivitet :-)    

 

Dette blogindlæg er baseret på information fra artiklerne:

-       http://detsundeliv.dk/artikler/motion/4150/sa-skadeligt-er-det-at-overtrene.aspx

-       https://www.sst.dk/

-       http://www.naturli.dk/artikel/nar-motion-bliver-for-meget/