Forside » Et godt arbejdsmiljø fremmer motion på arbejdspladsen

Et godt arbejdsmiljø fremmer motion på arbejdspladsen

21-11-2014, Ronnie Rahbek, Officefit.dk

Ny undersøgelse viser, at det psykosociale arbejdsmiljø har en direkte betydning for, i hvilken grad medarbejdere deltager i styrketræning med elastikker på arbejdet.

En undersøgelse fra 2011 foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at det psykosociale arbejdsmiljø har en direkte betydning for, i hvilken grad medarbejdere deltager i styrketræning med elastikker på arbejdet. Undersøgelsen er baseret på 132 kontoransatte, og tog udgangspunkt i kontoransattes tilslutning til motion på arbejdspladsen.

Undersøgelsens deltagere havde gennem det meste af deres arbejdsliv hovedsagligt arbejdet med computer, og de havde jævnligt smerter i nakke- og skuldermusklerne.  Deltagerne blev i forsøgsperioden opfordret til at gennemføre øvelser med en træningselastik dagligt i ti uger. I forbindelse med opstarten af træningsperioden, svarede deltagerne på spørgsmål om deres tro på, at de regelmæssigt kunne gennemføre motion, samtidig blev de spurgt til deres psykosociale arbejdsmiljø.

Undersøgelsens resultater viser for første gang,

”(…) at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor ofte de kontoransatte elastiktræner og deres psykosociale arbejdsmiljø.” (NFA, 2011).

De personer, der oplevede et godt psykosocialt arbejdsmiljø inden undersøgelsens start, trænede mest gennem de 10 uger. Af undersøgelsen fremgår det, at deltagernes egen tro på at kunne gennemføre regelmæssig motion også har betydning for deres træningsindsats. Således konkluderer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at man får mest ud af medarbejdermotion, hvis der i virksomheden er et godt psykosocialt arbejdsmiljø og hvis medarbejderne har en tro på, at de kan gennemføre regelmæssig motion.

Dette får altså medarbejderne til at træne hyppigere. Virksomheder bør derfor overveje disse elementer, hvis de ønsker at fremme udbyttet af motionstilbud i virksomheden.

Dette blogindlæg er baseret på information fra artiklen: 

“Godt arbejdsmiljø får flere til at træne på jobbet”, Medarbejdermotion, Dgi.dk

Vurder dette indlæg

Om OfficeFit

OfficeFit er din samarbejdspartner, som sikrer sundhed på arbejdspladser rundt om i Danmark. Vi vil ændre den Skandinaviske kontor kultur til det bedre, og synliggøre konsekvenserne af den stillesiddende adfærd. Vores team er specialister inden for bevægelse, nudging, motivation og meget mere.

Relaterede indlæg

Related Posts